Forlaget Ragnar


Hannah Lie

Forlaget Ragnar

Kirstens Foto

Velkommen til min hjemmeside og tak fordi du kigger forbi.

På min hjemmeside kan du følge, hvornår min kommende roman, Bjergtaget, som er en historisk roman fra 1930’ernes Tyskland og op til Anden Verdenskrigs afslutning, kommer.

Desuden kan du gratis downloade min gysernovelle, Højsangen herfra. Du kan også læse både et uddrag af Bjergtaget” og ”Højsangen” på hjemmesiden.

 

Lige nu arbejder jeg på mit næste projekt, som også er en historisk roman. Ja, jeg indrømmer, at jeg er vild med historiske romaner. Og elsker at nørde mig gennem tykke fagbøger om de forskellige historiske perioder. Mit nye projekt handler om danskeren, Malthe Conrad Bruun, som blev landsforvist omkring 1800 året efter P. A. Heibergs forvisning. Malthe Conrad Bruun endte med at blive verdensberømt som geograf, men forblev stort set ukendt i Danmark. Denne fascinerende mand har jeg valgt at skrive en roman om, og titlen er allerede på plads: Vejrhanen. Hvorfor jeg har valgt denne titel, må du vente lidt med at få at vide.

Håber, at du måske er blevet lidt nysgerrig efter at læse Bjergtaget og Højsangen og stadig hænger på til min kommende roman. Tak for dit besøg, jeg håber at se dig igen på siden😊

Hannah Lie

Hannah Lie

Bor i Nordsjælland.

Uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet.

Gift.

To børn.

Var i en årrække aktiv læserbrevsskribent i JP.

Synger i kor.

Medlem af Oppe Sundbys menighedsråd.

Følg min Facebookside

Kirstens Foto

HISTORIEN OM NAVNET TIL FORLAGET RAGNAR

Mit valg af navn til forlaget er både en god og en sørgelig historie. Den gode historie er, at navnet ”Ragnar” var min fars mellemnavn, det er et norsk navn, fordi min farfar var en norsk sømand fra Bergen. Min farfar var en ældre herre. Allerede længe før jeg blev født havde han været død i flere år. Så navnet Ragnar er en hyldest til mine norske rødder, men også til min far, som døde alt for tidligt. At vælge navnet Ragnar, betyder noget særligt for mig og det har en god, stærk klang.

BJERGTAGET

I slutningen af 1930´erne i Tyskland, bliver den unge, uerfarne landsbypige Trudel Zorn tilbudt et arbejde i Hitlers hundekennel på Berghof. Trudel aner intet om, at hun ligner Hitlers store kærlighed, Geli Raubal, der begik selvmord som 22-årig.

 

På Berghof oplever Trudel, nazikoryfæerne, Martin Bormann, Himmler og Heydrich på nært hold. Men under den velordnede overflade lurer lidenskaberne og truer den misundelsesværdige tilværelse Trudel er havnet i.

 

Snart bryder Anden Verdenskrig ud, og Trudel bliver konfronteret med, at hun måske ikke er raceren. Nu lever hun på Heydrichs nåde et dødsensfarligt dobbeltliv.

Højsangen

BAGSIDETEKST

Søren er lærer på en katolsk privatskole og forelsket i en af sine elever. Sørens kæreste kæmper for at få hans opmærksomhed, fordi hun ønsker, at de skal få et barn sammen. Men Søren har kun et ønske – at pigen fra 7. C ser ham.

 

Men en dag gør Søren en uhyggelig opdagelse på skolen, og mystiske ting begynder at ske.

BJERGTAGET

BERGHOF

Den smukke hund


”Elise…. kom her!” Hewel kiggede til siden og så en hund på vej ud foran den åbne Mercedes. Han blev forskrækket og råbte til chaufføren: ”Stop.” Chaufføren huggede bremserne i, og bilen skred lidt ud. Han rettede sig op og så den smukkeste hund han nogensinde havde set, helt sort. Den kiggede på ham med store, ravgule øjne. Igen hørte han navnet, ”Elise”. Hunden tøvede et øjeblik, det var derfor han opdagede den unge kvinde, som kaldte på den. Hun lignede én han havde set før. Nej, det kunne ikke være rigtigt, hun var jo død. I det samme bøjede kvinden sig og kyssede hunden på dens pande. Han havde aldrig set noget smukkere.

”Kan jeg køre videre nu?” spurgte chaufføren.

”Vent lige et øjeblik,” svarede Hewel. ”Hvad laver en af Førerens hunde her?”

”Det ved jeg ikke. Måske en af Fruens veninder, der lufter den?”

”Det er lidt langt væk fra huset … nå! Kør bare videre.”

Bilen nåede frem til der Führersperrgebiet, og vagterne vinkede dem videre. Han glædede sig til at strække benene efter den lange tur fra Berlin.